Jeg kan varmt anbefale Dynekompaniet efter en virkelig god oplevelse.
Jeg har i mange år sovet med tyngdedyne, men på grund af mine fysiske handicap er det vigtigt for mig, at dynen ikke er for tung og er nem at håndtere – især når jeg skal vende mig om natten. Mine tidligere tyngdedyner var ganske enkelt for tunge og besværlige i hverdagen.
Hos Dynekompaniet fandt jeg en løsning, der passede til mine behov. Jeg startede med en 7 kg dyne, men efter at have testet den i nogle uger kunne jeg mærke, at den stadig var lidt for tung. Bytteprocessen var heldigvis nem og tryg, så jeg bestilte i stedet en 5 kg dyne.
Efter en uges brug kan jeg tydeligt mærke forskellen – det er den helt rigtige vægt for mig. Nogle gange får jeg endda vendt dynen i søvne, hvilket slet ikke var muligt med de tungere dyner.
Jeg synes virkelig, det er genialt, at dynen er opbygget i flere lag. Dynen kan vendes efter behov – én side er varm og temperaturregulerende, mens den anden føles kølig mod kroppen. Det gør en stor forskel for komforten i løbet af natten.
Samtidig har servicen været i top hele vejen igennem: nem bestilling, hurtig levering og problemfri retur inden for fristen.
Alt i alt en tryg handel, god kvalitet og en løsning, der har forbedret min søvn markant. Jeg handler gerne der igen.